Leg, motion og samvær - for alle i familien

 
Tag hele familien med til Familie Idræt og få motion, leg og vær sammen på en anderledes måde, med de mange forskellige aktiviteter - hvor det er  er Jer som familie der bestemmer aktiviteterne.
 
Ingen tilmelding nødvendig - mød blot op med, prisen gælder for hele familien samlet - uanset om i er 2 eller 10 i familien.
 

Holdbeskrivelse

Familie Idræt – styrk hele familien på en sjov måde. 
 
Motion, bevægelse og hygge for hele familien – sammen kan I få sved på panden, men vigtigst at I får en fælles oplevelse.
 
Familie Idræt er 2 timers aktiviteter for forældre, bedsteforældre og børn i alle aldre, der har lyst til at lege, grine og få brændt krudt af sammen og møde andre voksne og børn, uden tilrettelagt program.
 
Det er ikke et krav at voksne skal deltage i aktiviteterne, man er også velkommen til at sidde ned og se på.
Alle aktiviteter til Familie Idræt er frivillig, der ingen krav eller forventning at man deltager - man bestemmer selv hvilken aktivitet man synes kunne være sjovt at lave som familie.
 
Vi starter som regel med en gang fælles opvarmning og hvis der stemning for det et boldspil - f.eks. stikbold.
 
Herefter vælger familien og børnene selv hvilken aktivitet de vil lave. 

Eksempler på aktiviteter

  • Badminton
  • Forhindringsbane
  • Håndbold
  • Leg
  • Soft tennis
  • Airtrack spring i springgrav*
  • Spring på trampolin*
  • Fodbold
  • Hullahop ringe
  • Stikbold
  • Dans 
  • Bordtennis
  • Yoga (når yoga instruktør er til stede)
  • Hockey 
* Spring tilbydes kun, når der er uddannede spring instruktører til stede.
 
Det er kun fantasien der sætter grænser for hvilke aktiviteter I som familie kan lave.
 
Ca. 10 minutter før vi stopper, hjælpes alle med at rydde op efter de forskellige aktiviteter. 
 
Har I forslag til nye aktiviteter er I velkommen til tage fat i holdlederen, og få en snak om mulighederne, hvis der f.eks. skal bruges redskaber/nyt materiel til aktiviteten.
 
Hvis du har spørgsmål, f.eks. om aktiviteterne, er du velkommen til at kontakte instruktør Trine Sigersted.

Familie Idræt datoer efterår 2019/forår 2020

Søndag 13. oktober

Søndag 10. november

Søndag 8. december

Søndag 12. januar

Søndag 9. februar

Fakta om holdet

Deltagere:Hele familie - alle aldre 
    
Familiedag : Anden søndag i hver måned  
Tid : 10.00 - 12.00  
Sted:Ebberup Hallerne - Hal 2 

Holdleder : Trine Sigersted




Pris pr. gang : 50,00 kr.  
MobilePay nr.:53 167  
 
Prisen er pr. gang for hele familien - uanset hvor mange der deltager fra familien.
 
Ingen tilmelding nødvendig - mød blot op og vær med i et par timers fri leg, bevægelse og samvær for alle i familien. 
 
For deltagelse betales der kontant eller med Mobilepay til instruktøren, før timen starter.  
 
Løbende information om Familie Idræt holdet kan ses på vores Facebook gruppe.